Af Paul Craig Roberts
Counterpunch 2. januar 2006

Om Bush’s heksejagt på folk som siger sandheden

Fanget i uberettiget og ulovlig udspionering af amerikanske borgere har Bush-regeringen forsvaret sin ulovlige aktivitet og sat justits- (sic!) ministeriet på sporet af den eller de personer, der informerede New York Times om Bush’s krænkelse af loven. Bemærk det forbløffende paradoks: Bush-administrationen er taget på fersk gerning i åbenbar (grov) ulovlighed og reagerer ved at forsøge at arrestere de patrioter, der afslørede administrationens ulovlige adfærd!

Bush har faktisk erklæret det for forædderisk at afsløre hans ulovlige adfærd! Hans propagandister, der optræder som nyhedsorganisationer, har fulgt trop: At afsløre Bush administrationens forbrydelse er det samme som at støtte og berolige fjenden.

Sammenlignet med Spygate, var Watergate en børnehaveudflugt. Bush administrationens løgne, forbrydelser og ulovligheder har afsløret den som kriminel administration med en politistats mentalitet og politistats metoder. Nu har Bush og hans statsadvokat taget det afgørende skridt og erklæret Bush for at være hævet over loven. Bush imiterer aggressivt Hitlers påstand om at forsvaret for riget berettigede ham til at ignorere loven.

Bush’s ulovlige indenlandske udspionering er uberettiget, eftersom der ikke er nogen gyldig grund for Bush til ulovlig udspionering.
Loven vedr. Foreign Intelligence Services giver Bush al den magt han har behov for til at udspionere mistænkte terrorister. Alt hvad der kræves af administrationen er en henvendelse til en hemmelig FISA* ret om bemyndigelse. Loven tillader administrationen at udspionere først og derefter søge om en bemyndigelse, hvis tidsfaktoren måtte være afgørende. Problemet er, at Bush totalt har ignoreret loven og retten.

Hvorfor skulle præsident Bush ignorere loven og FISA retten? Det er bestemt ikke fordi retten gennem sin eksistens i tre årtier har været uvillig til at samarbejd. Iflg. advokaten Martin Garbus (New York Observer, 12-28-05) har den hemmelige ret udstedt flere bemyndigelser end alle de føderale distriktsdommere tilsammen, og kun én gang afslået en bemyndigelse.

Hvorfor har administrationen så skabt en ny skandale for sig selv oven på masseødelæggelsesmidlerne, torturen, orkanen og de ulovlige tilbageholdelsesskandaler?

Der er to mulige grunde.

Den ene grund kan være, at Bush administrationen bruges til at koncentrere magt i den udøvende gren. Den gamle konservative bevægelse, der hylder magtens deling, er fejet til side. Dens plads er blevet overtaget af en neokonservativ bevægelse, der dyrker den udøvende magt.

Den anden grund er, at Bush administrationen ikke kunne henvende sig til den hemmelige FISA ret om bemyndigelse, fordi den ikke udspionerede af lovlige grunde og derfor var nødt til at holde sine aktiviteter skjult for retten.

Hvad kan disse ulovlige grunde tænkes at være? Kunne det være, at Bush administrationen brugte den amerikanske regerings udspioneringsapparat til at påvirke udfaldet af præsidentvalget?

Kan vi måske tilskrive demokraternes svaghed som oppositionsparti den omstændighed, at information indhentet via ulovlig udspionering kunne udsætte dem for afpresning?

Disse mulige grunde til at tilsidesætte loven og retten må undersøges til bunds og lægges frem til debat. Ingen administration har i min tid leveret så mange væsentlige grunde til at opponere imod den og fordømme den, som det er tilfældet med Bush administrationen.

Nixon blev drevet fra embedet som følge af et mindre betydningsfuldt indbrud, der ikke i sig selv havde væsentlige følger. Clinton blev rigsretforfulgt, fordi han ikke ønskede den ydmygelse, der var forbundet med at indrømme, at han var involveret i udenomsægteskabelige sex handlinger i det ovale værelse.
Til forskel herfra har Bush bedraget offentligheden og kongressen for at invadere Irak, illegalt tilbageholdt amerikanere, illegalt tortureret tilbageholdte og illegalt udspioneret amerikanere. Bush har hverken respekteret forfatningen eller landets love. Et flertal af amerikanere misbilliger, hvad Bush har gjort; ikke desto mindre forbliver det demokratiske parti en stum tilskuer.

Hvorfor er dette justits (sic) ministerium ved at undersøge lækagen af Bush’s ulovlige handling i stedet for den ulovlige handling begået af Bush? Er det formålet at forhale kongressens undersøgelse af Bush’s ulovlige udspionering? Ved at bekendtgøre en justits (sic) ministeriel undersøgelse sætter Bush administrationen sig i stand til at nægte at reagere på kongressen under henvisning til, at det ville kompromittere dens egen undersøgelse af nationale sikkerhedsspørgsmål.

Hvad vil de føderale retsinstanser gøre? Da Hitler udfordrede det tyske retsvæsen brød det sammen og accepterede, at Hitler var loven. Hitlers påstande var baseret på intet andet end hans påstande, præcis som kravet om ikke lovfæstet magt til Bush ikke er baseret på andet end memoranda skrevet af hans politisk udnævnte.

Bush administrationen har med opbakning fra det neokonservative føderalistiske samfund bragt magtdelingen, grundlaget for vort politiske system, i krise. The Federalist Society, en organisation af republikanske advokater, går ind for mere ”energi i den udøvende magt”. Mistroisk overfor kongressen og den amerikanske befolkning holder the Federalist Society sig aldrig tilbage, når det gælder opbakning til lovgivning, der koncentrerer magten i regeringens udøvende gren. Det er paradoksalt at konservative institutioner og enkeltpersoner i 23 år har postet penge i en organisation, der fjendtlig stillet overfor magtens deling, grundlaget for vort forfatningssystem.

11 september 2001 spillede magten i hænderne på de neokonservative nøjagtigt som rigsdagsbranden i 1933 spillede den i hænderne på Hitler. Frygt, hysteri og national nødssituation er prøvede redskaber i forbindelse med politisk magtovertagelse. Nu, hvor de føderale retsinstanser begynder at vise nogen modstand imod Bush’s magtkrav, vil en nyt terrorist angreb da tillade Bush administrationen at fuldføre sit kup?

Note

* The Foreign Intelligence Surveillance Act of 1978 foreskriver bemyndigelse til elektronisk overvågning og fysisk efterforskning af personer, der er engageret i spionage eller international terrorisme imod de Forenede Stater på vegne af en fremmed magt. Anmodninger afgøres af en særlig retsinstans på elleve medlemmer med betegnelsen Foreign Intelligence Surveillance Court (FISA) (o.a.)

Paul Craig Roberts var vicefinansminister i Reagan administrationen. Han er stadig erklæret republikaner og højt estimeret politisk kommentator.

Oversættelse: Hans Pendrup